Handicap

19. juni 2011 af Preben, Ingen kommentarer »

ER FARVEBLINDHED ET HANDICAP?

I ordets oprindelige betydning er handicap lig en begrænsning i livsudfoldelse i forhold til normale muligheder på nogle områder. Nogle handicap er mere synlige og funktionsnedsættelsen end andre, men fælles for alle handicap er mangel på sanser, åndsevner eller førlighed.

Når det gælder farveblindhed så regnes den nok, af de fleste, for et af de mindste og nok nærmest ubetydelig handicap. Men samtidig er det måske det mest udbredte af alle handicap. Et handicap som rammer ca. fire ud af hundrede mennesker, hovedsalig mænd som udgør 90 % af alle farveblinde. Se pjecen som er udgivet af øjneforeningen

Ser man altså på antallet af farveblinde udgør det altså et stort samfundsmæssigt problem, et problem der ikke bliver mindre af at mange fuldstændig mangler forståelse for det, og ikke gør noget for at afhjælpe det, mange trækker på skulderen og er ligeglade.

Jo ældre man bliver, jo mere lys kræver øjnene og jo mere farveblind bliver man. Jeg er nu nået en alder som gør, at jeg faktisk mener at farveblindhed, er et stort problem. Et problem som man burde have betydelig større opmærksomhed på end man har i dag.

Skriv kommentar

no images were found

Tilfældige billeder

108064 112090 301120 109070 108065 108060

OM PREBEN DAHL

Jeg bor i Maribo, hvor jeg arbejder som missionær i Indre Mission. Jeg har siden 1979 været missionær forskellige steder i Danmark. Jeg er født i Skive i 1951 og oprindelig uddannet møbelsnedker. På trods af at jeg er meget farveblind, har jeg i mange år tegnet naturbilleder ud fra fri fantasi. I januar 2011 begyndte jeg at male. Næsten alle malerier er enten i koboltblå nuancer eller sort, hvidt og gråt. På denne side finder du et udvalg af mine tegninger og malerier.