Jeg har flere formål med denne side.
For det første vil jeg gerne vise nogle af mine notattegninger. Tegninger som jeg gennem flere år har lavet med venstre hånd, når jeg sad og tog notater med højre.
Alle tegninger er af naturen og er tegnet ud af fri fantasi.
For det andet vil jeg også gerne vise min hobby, som jeg påbegyndte i januar 2011, nemlig at trodse min farveblindhed at male. Jeg tror at udfordringen ved at male i kobolt blå nuancer eller i sort og hvidt er en lige så stor udfordring som at male i alle regnbuens farver.
Har du kommentar til mine tegninger eller malerier, så hører jeg gerne fra dig. Du kan også skrive en kommentar ved at trykke på kommentarer nederst på denne side.
For det tredje vil jeg gerne åbne op for en dialog omkring det at være farveblind. Hver tolvte danske mand er farveblind i mere eller mindre grad. Flere oplever at løbe panden imod en mur fordi der ikke tages meget hensyn til det i det offentlige rum..
Er du selv farveblind, hører jeg meget gerne om de problemer som du har mødt ved at være farveblind.